Om Birgitte Jespersen




Min rejse
Trivsel har altid været omdrejningspunktet i mit arbejde.
Med en kandidat i rygsækken fra RUC i psykologi og kommunikation og et brændende ønske om at arbejde med de menneskelige ressourcer (HR) i organisationer begyndte en rejse, hvor det at have det godt og være i trivsel, kom til at fylde mere og mere.
Undervejs fik jeg via coach- og proceskonsulentuddannelse suppleret med utallige kurser og brugbare redskaber med i rygsækken.
Med titler som HR udviklingskonsulent, HR Partner og HR Business Partner har jeg arbejdet med alle niveauer i organisationen og været med på utallige spændende projekter og opgaver.
Her har jeg sat min faglighed i spil

Etablering af selvbærende teams i Post Danmark.

Ledelsessparring omkring trivsel og sygefravær i Novo Nordisk.

Udviklet og faciliteret workshop om mental Robusthed i Skattestyrelsen.

Udviklet og faciliteret MTU processer fra top til bund hos ZBC.

Trivsel kræver, at vi tør se på helheden
Vi kan gøre meget som individer. Men hvis det store tandhjul – organisationen – ikke er i synk, bliver det svært.
Jeg har fået en dyb respekt for, hvor meget vi hver især kan bidrage til trivslen – men også for, hvor sårbar balancen er. Hvis en leder ikke trives, eller et teammedlem skaber uro, forplanter det sig hurtigt.
Derfor tror jeg på ærlighed og trygge samtaler, hvor vi kan sige det, der fylder – uden filter. Det er i de rum, forandring begynder.
Nogle gange virker det hele uoverskueligt. Men det første skridt behøver ikke være stort – det skal bare tages.
Min tilgang
- Jeg møder ledere, teams og medarbejdere med autenticitet og oprigtig nysgerrighed.
- Jeg er særligt optaget af de dynamikker, der former samarbejde, psykologisk tryghed og trivsel.
- Jeg hjælper med at omsætte ord til handling – og skabe tydelige aftaler, så forandring bliver konkret og reel.
- Jeg faciliterer meningsfulde rum til refleksion og dialog – både i teams, i ledergrupper og 1:1.
- Jeg er en fortrolig sparringspartner, som støtter og udfordrer – med respekt for netop jeres hverdag og virkelighed.
